Mens nogle af vores gæster ønsker at slappe af og genoplade batterierne, er andre ivrige efter at prøve nogle af de mange udendørs aktiviteter, som området byder på. Hotellet er et populært mødested for vandrere, klatrere, mountainbikere og cyklister men også for gæster som er interesseret i områdets gamle kultur og historie.
Efter en dag med eventyr i hjertet af Aude, er Hotel Axat lige den slags hotel, du længes efter at vende hjem til. Et sted hvor du kan slappe af og føle dig hjemme med autentisk Sydfransk gæstfrihed. En ideel base for dit næste eventyr.
Hotel Axat er et lille familieejet hotel. Vi har 10 dejlige værelser, de er ikke den store luksus men rene og hyggelige, alle er indrettet individuelt og bevaret i den franske stil – enkelt og uden overflødighed men med kærlig sans for stemning og komfort. Alle værelser har eget bad og toilet.
Hotellets hyggelige stue står til jeres disposition, her finder I bøger, fladskærms-TV, spil mv. Fra stuen er der adgang til en lille balkon, herfra kan man følge med i byens gang mens man nyder et glas kølig rosè.
I restauranten kan du nyde vores morgenbuffet og om aftenen spise regionale retter med et strejf af fantasi. Vi anbefaler, at du reserverer bord ved ankomsten.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores hotel fyldt med charme og varme.