Pas på – de ’søde larve’ er farlige!!
Processionslarver eller ’Chenille Processionnaire’ som de kaldes på fransk, er i familie med natsommerfuglen og deres latinske betegnelse er Thaumetopoea pityocampa.
Processionslarven er farlig for både mennesker og dyr. De kaldes Processions larver, fordi de hægter sig fast i hinanden, når de kravler på landjorden.
Om sommeren i tidsrummet juni – september klækkes larvepuppene og bliver til en sommerfugl.
Hunnen finder hyppigst et fyrretræ (men kan også være cedertræ), hvor hun kan lægge sine mellem 150-320 æg. Æggene lægges i ’lange lommer’ på træets nåle. På dette tidspunkt fatter man ikke mistanke, og ofte vil det første tegn være nogle få men gule nåle. Larverne udklækkes i løbet af nogle uger og laver en slags rede af spind til at beskytte sig.
Så snart der ikke længere er nok føde omkring de små laver, kravler de højere op i træet og laver en ny og større rede af spind. Ofte kan man på en solrig dag, se flere hundrede små laver der går i procession på træstammen eller på en gren. På dette tidspunkt har de endnu ikke fået ’gifthår’ og kan ikke ’stikke’.
Hele efteråret og vinteren guffer de i sig af træets nåle, hvilket kan forårsage anselige skader på skovene. Deres store reder vender mod solen for at få fordel af dens varme. Om natten kommer de ud for at spise. De går i ’procession’ og efterlader en silketråd, så de kan finde tilbage til deres rede, hvor temperaturen, takket være solen, kan være flere grader
højere end temperaturen omkring reden.
I foråret forlader de reden for at for at grave sig ned i jorden (5-20cm) for senere at blive til sommerfugle.
Ofte sker det, at hele reder falder ned, og det er særlig problematisk, når rederne tørrer ud, fordi larverne har efterladt deres brugte huder eller skind inden i rederne, og når de tørrer, spredes de giftige hår med vinden. De giftige hår kan være aktive i flere år.
Ofte kan processionen af larver være flere meter lang. Efter sigende har de tillagt sig denne ’adfærd’ for at snyde fugle til at tro, at der er tale om en gren på jorden.
DET ER HER DE ER FARLIGE
Larverne er dækket af gifthår, som de kan skyde af som projektiler, hvis de føler sig truet. Disse fine hår spredes med vinden. Vi behøver altså ikke have direkte kontakt med laverne for at få symptomer.
På huden vil disse små usynlige hår give smertefuld og kløende udslet, som kan være væskede. Der kan også opstå vejrtrækningsproblemer og voldsomme allergiske reaktioner med Quinckes ødem (angioødem) med pludselig hævelse af ansigtet især omkring øjne, læber og kinder. I værste fald kan der – hvis man er allergisk disponeret – opstå anafylaktisk shock.
Får man gifthårene i øjnene vil man efter 1-4 timer se inflammation i conjunktiva. Øjnene vil være røde, smertefuld og løbe i vand. Der er beskrevet synsnedsættelse som følge.
Ved indånding vil man blive irriteret i næsen og nyse. Få ondt i halsen, synkebesvær og eventuelt vejrtrækningsbesvær.
Er man så uheldig at få nogle af gifthårene i munden opstår betændelse i slimhinderne i mund og tarm leds
ages af symptomer med øget spytproduktion, opkastning og mavesmerter.
– En person, som har gentaget kontakten med processions larven, får stigende reaktioner, som forværres ved hver ny kontakt.
I tilfælde af at en hund, hest eller andet dyr, slikker eller rører laverne, uanset om det er de levende,
døde eller resterende fra lavernes rede med deres snude, kan de få kraftige symptomer. De får smerter og tungen svulmer og den bliver så hævet at den kan forårsage kvælning.
Senere kan der ske nekrose af næse og tunge. Nogle gange falder dele af tunge af, og der kan ligefrem blive tale om at amputerer den.
De kan få vejrtrækningsbesvær og kan eventuelt dø.
Så der er altså al mulig grund til at undgå proccessionlaverne og deres reder.
Larverne, der til sommer bliver til sommerfugle eller møl, er steget kraftigt i middelhavsområdet. Processionslarverne betragtes som en af de værste plager i vores område, fordi de er til fare for både mennesker og dyr. Desværre er de meget svære at få has på, blandt andet fordi brug af effektive sprøjtemidler, samtidig vil tage livet af andre former for insekter. Så vi håber at vinterfrosten har gjort sit til at begrænse den!
