Rundt om i ’Pays Cathare’
Regionen Languedoc-Roussillon betegnes ofte som det ’rigtige Sydfrankrig’, takket være dets stort set uspolerede natur, de traditionelle landsbyer, de gode vine og det langsommere tempo i livet.
Her er bjergluft, ridderborge, vin og smagsnuancer i alle afskygninger. Her er uberørt, uden for mange turister. Her er en duft af timian, rosmarin og blomster. Kirkeklokker i det fjerne, flotte sydlandske markeder, perlende og hengivende ’bobler’ og den lune sommerhimmel fremviser en funklende stjernesymfoni, der bydes velkommen af cikadesang.
Languedoc-Roussillon regionen udmærker sig ved den traditionelle livsstil. Vinen er selvfølgelig et kapitel for sig selv, men både i Axat og i større landsbyer vil du stadig kunne finde bagerier med lækre croissants, gammeldags slagtere, restauranter, torvepladser der bugner af lokale markeder, gamle damer der sladre, mænd der spiller petanque eller taler over et glas Pastis i den lokale bar. Det er her – det hele!
Så smuk et område med så fantastisk en historie, byder naturligvis på meget at se og gøre. Men hvilke aktiviteter skal du som besøgende kaste dig over? Vandring? Klippe-klatring, Cykling på mountainbike eller racer? River Raft eller fiske? Smage på vin? Udforske de berømte UNESCO monomenter eller fordybe dig i katharernes historie? Med så mange valg, er det bedre at spørge: hvilken aktivitet skal du prøve først?
Besøg en af de mange traditionelle fester afholdt i regionen såsom karneval i Limoux, den prestigefyldte begivenhed
’Toques et Clochers’ hvor opkøbere fra hele verdenen flokkes om at købe de mest lovende fade fra AOC Limoux (Det er ikke uden grund, at dette vinområde i dag regnes for et af de områder, der udvikler sig mest og hurtigst i Europa).
Medieval fest på en af de mange middelalderlige borge som Carcassonne og Perpertuse. Som besøgende vil du finde en spændende kontrast af de århundreder gamle og slotte og fæstninger til nye og moderne arkitektur
Her i livsglædens land, kan du lade dig opsluge blandt de lokale. Ustresset drømme dig tilbage til hofballer og ridderturneringer, til dengang hvor troubadourerne sang sig ind i borgfruernes hjerter med sange om elskov og begær. Languedoc-Roussillon er en af de mest historisk interessante regioner i Europa. Du kan besøge smukke gamle byer, sætte næsen ned i en historie som kun de færreste kender, udforske de mest spektakulære og interessante historiske seværdigheder, nemlig de gamle Kathar slotte i ’Pays Cathare’ og ikke mindst stifte bekendtskab med tolerance, frihed og åbenhed som den Occitanske kultur er et symbol på.
Pyrenæerne danner den naturlige grænse mellem Frankrig og Spanien og strækker sig over 400 km fra Atlanterhavet i vest til Middelhavet i øst. Med over 8000 km vandrerstier, er mulighederne mange for mere eller mindre anstrengende vandreture i de omkringliggende bjerge.
Le Sentier Cathare
Helt specielt er den gamle ’Le Sentier Cathare’ (Katharernes sti). En over 250 km lang vandresti, som snor sig fra Foix til Middelhavet. Stien blev i sin tid brugt af katharerne når de skulle fra borg til borg. Sæt din fod i katharernes fodspor og du bliver – uden brug af tidsmaskine – bragt 800 år tilbage i tiden. Hotel Axat ligger lige i midt på ruten af ’Le Sentier Cathare’ og ofte tager vi imod trætte men stolte vandrere. Pyrenæerne er også hjemsted for de berømte vandrestier la Haute Route og GR10. sidstnævnte går fra Atlanterhavet gennem den ’lavliggende’ (det højeste punkt på turen er 2734m) del af Pyrenæerne. Det er en strækning på over 900 km. , hvor til Middelhavet. GR10 giver dig en vandreferier fyldt med overraskelser. Pyrenæerne har en uspoleret, vild natur der er rig på enestående flora og dyreliv.
Uanset om man er til store eller små udfordringer er der en sti til alle! Er der børn med, så prøv en vandretur i Pyrenæerne på ryggen af et æsel. Det er sjovt for børnene og giver en fantastisk stemning mellem forældre og børn.
Prøv de fantastiske vandsportsaktiviteter på floden Aude som løber gennem Axat og blot et stenkast fra hotellet. Her kan I prøve kræfter med bl.a. river rafting, kanosejlads, ’hydro-speed’, flodvandring ….
Besøg Cave Aguzou. En underjordisk hule, som med sin forbløffende skønhed og mineral rigdom tager dig på en rejse til underverdenen! Dette er den eneste grotte åben for offentligheden, hvor du kan beundre den blå aragonit. Der er kun adgang i små gruppe, da man ønsker at bevare det specifikke underjordiske miljø med sin mangfoldighed, skrøbelighed og naturlige rigdom. Når man befinder sig i jordens indre, går tiden i stå og man vil ikke have nogen tidsfornemmelse under denne enestående og uforglemmelig oplevelse!
Området er også et paradis for cyklister. Det er netop her, at de skrappe ryttere i Tour de France prøver kræfter med Pyrenæerne
Besøg en østersfarm eller oplev Europas største flod delta, Camargue, med sine røde søer, lyserøde flamingoer, hvide heste og sorte tyre.
Og mange flere …….